Er der en enorm forskel på de midaldrende psykisk udfordrede, ældre og døende jeg har arbejdet med igennem 10 år så er det det.

Sidder du og tæller dagene min ven?

Hvilket minder mig om en ældre som aldrig var tilfreds. Hun var fysisk sund og rask. Kunne se og gå. Alligevel sur og gammel. Alene og uden venner og familie. Alt var galt. Intet var godt nok. Og sådan endte hendes liv også .

Hun talte sine ensomme dage til det sidste.

Hendes nabo på 104 var den modsatte fortælling. Blind. I kørestol. Hjælp til alt . Men omringet af venner og familie. Alle sygeplejersker ville ind til hende. Hvorfor? Fordi hun altid var taknemmelig. Altid var glad. Masser af smerter og sorg. Men det var bare en lille del af hendes enorme liv. Hun var ude og mærke sine dage til det sidste .

Det samme lærte min far mig. Gå ud i verden. Vær det bedste du kan. Hjælp og forstå andre. Hvorfor verden også blev hans evige legeplads. Og folk fra udlandet ringede til ham til det sidste.

Husk det nu. Du får ikke en pris for at vær sur på verden og glo ned i en kalender.

Hver dag kan være starten på et nyt liv.

Et liv du ikke længere sidder og tæller.

Et liv du nu mærker og lever.