Det kan være uhyggeligt svært at forestille sig. Et aktivt liv. Sådan et hvor du ikke længere sover længe. Ikke længere sidder foran skærmen hele dagen. Men sådan er det. Den menneskelige hjerne har generelt svært ved at forestille sig meget andet end det den lever i nu og her. Men frygt ej. Alt har en start. Alt er i forandring. Alt kan udvikles. Uanset hvem du er.

Kognitiv dissonans

Er der et udtryk jeg elsker fra psykologens univers, så er det kognitiv dissonans. Når mennesker, ikke blot med diagnoser som autisme og adhd. Ikke bare unge. Men alle. Når mennesker går i stå eller farer vild i jagtens på lykke og succes, så bunder det i at vi tænker og drømmer i én retning men handler og gør i en anden.

Nogle mennesker har lidt ekstra udfordringer med at opretholde en hverdag. Nogen finder aldrig rigtig ro og fred i livet. Jeg kender sågar nogen som er 50 eller 80 og stadig søger. Men ved du hvad jeg ser gang på gang? At de ikke åbner sig op og søger den rette hjælp. En ven. En lærer. En coach. Kommunen. Foreningen. Livet!

Mr J

Klokken er 10 formiddag. Jeg er mentor for en ung herre. Han skulle have været oppe kl 08. Men ak. Computer rigets uendelige univers tog ham med på en rejse det meste af natten. Omgivet af elverfolk og orker. Magi og folk fra hele verden. Svært ikke at blive fristet. Især når du har svært ved at begå dig i den virkelige verden herude. Især når du har både adhd og autisme. Hvilket ofte kulminerer i en forfærdelig angst og frygt for mennesker som hr J.

Hallooo? Prøver jeg udefra døren. Intet svar.

Er du der min ven? Prøver jeg igen.

Uuuuaaaahhhhh… Hører jeg nu hr J gabe for morgenstunden, eller rettere, formiddagens nye kapitel.

Klar til i dag? Jeg afventer chefens svar.

Åååaaaaahhhæh… Ordene har det med at skulle finde sin rette plads her tidligt på dagen.

10 mminutter senere åbner han. Eller jeg går faktisk ind. Åbner vinduet. Trækker fra.

Så er det op ven! Han ser på mig som var jeg djævelen der stod foran ham. Hvilket jeg nok også er på dette tidspunkt.

10 minutter senere igen. Vi er begge oppe. Og så går det faktisk hurtigt.

Træning? Tilføjer han helt hjælpeløst og alligevel lidt mere begejstret end før.

Absolut! Er det ikke herligt?

Naaaaaeeeehhjooo… Lidt måske. Bedre end før. Tilføjer han gudskelov.

Vi kommer ud og afsted. Og ja han fik hjælp. Men ved du hvad. Vi har alle brug for hjælp. Alle. Som en god mentor engang sagde:

“Kun de dummeste mennesker får ikke hjælp.”

Og jeg er enig. I morges blev jeg da også vækket af både hund og kæreste. Tæt på at sove over mig. Tænk engang. Hjælpen er alle steder. Et aktivt liv banker på din smukke dør.